Designer:
- normal
- 19,99 kr
- UDSALG
- 19,99 kr
- normal
- 19,99 kr
- Stk pris
- pr
Ordet Diamant stammer fra det græske ord "adamas" = uovervindelig. I det antikke Grækenland opfattedes diamanterne som stjernesplinter eller guds tåre
De første diamanter så dagens lys for ca. 3000 år siden i indien, men i dag kommer de fleste diamanter fra Sydafrika, Australien og Rusland.
Hvordan fremkommer en diamant og hvad består en diamant af:
Diamanten er den hårdeste ædelsten man kender, til trods for den er opbygget af ren kuldstof. Diamanten har den hårdeste værdi på 10 i MOHS hårdheds scala, som er 100 gange hårdere end de næst hårdeste ædelsten, (hårdhed 9), safirer og rubiner. Elfenben og rav har f.eks. en hårdhedsgra på ca. 2-4.
En del af jordrens indre kullag blev på et tidspunkt udsat for en vulkanagtig varme og et kolossalt tryk, hvorved kulstoffer krystalliserede til diamanter. Visse steder arbejder lavaen sig op til jordens overflade, hvor den langsomt størknede. Det er hovedsaligt i disse bjergarter, man i dag finder diamanterne.
Hvad bruges diamanter til:
Kun ca 1/3 del af produktionen bruges til smykkesten, som i dag oftes slibes i "brilliant" form ved hjælp af andre diamanter eller diamantstøv.
Resten bruges i industrien til slibning, boring, savning m.m..
Kopier af diamanter:
Diamanter er dyre og eftertragtede. Der findes et utal af syntetiske efterligninger, diamant doubletter og imitationer på markedet. Det er derfor oftes umuligt for den almene kunde af afgøre diamantens oprigtighed og kvalitet. Derfor sørg altid for at få en kvittering eller et diamantbevis, hvorpå der står hvilken kvalitet man har købt. Ved større diamanter kan man ligeledes købe diamanter med anerkendte certifikater fra b.la. GIA, HRD, IGI, IGL
De nyeste "kopier" af diamanter er det man kalder LAB GROWN DIAMONDS
Det er menneske lavet diamanter som bliver lavet i laboratorier. De indeholder de samme grundstoffer som en diamant fra naturen og er derfor meget svært at opdage. En LAB grown diamant er væsentlig billigere en en diamant fra naturen.
Diamantens værdi fastsættes ud fra de 4 C'er
og så lige det sidste uofficielle femte C "Confidence" = tillid
og husk endelig mavefornemmelsen.... er det for billigt til at være sandt, så er der måske noget om det..
COLOUR / farve
Diamanter findes i alle mulige farver, den bedste farve er slet ingen farve, fordi den
kaster lyset tilbage i alle regnbuens farver. Den mest sjældne udgave er
den der hedder River. Dernæst Top Wesselton (TW), som betyder sjælden
hvid. Dernæst Wesselton (W), hvid og her forsætter det nedad til den er
helt gul, Yellow (Y).
CUT / slibning
Det er fagmandens perfekte slibning af diamanten i de rette vinkler, der
udløser dens uforlignelige lys- og farvespil. Derfor har slibningen i
høj grad indflydelse på diamantens værdi. Diamant eller brillant???
Den mest værdifulde slibning af diamanten er brillant slibningen (dvs. at en diamant og brillant er en og samme sten. Det er slibningen der gør diamanten til en brillant.).
Den består af 56 facetter plus top og bund. De i alt 58 flader er
indbyrdes placeret således, at der opnås optimal lysreflektion. Jo mere
perfekte slibningerne er, jo mere lys vil diamanten kaste af sig og jo
højere værdi vil diamanten opnå.
CLARITY / renhed
Så at sige indeholder alle diamanter små partikler – såkaldte indeslutninger,
hvoraf de fleste ikke kan ses med det blotte øje. Jo færre
indeslutninger – desto finere diamant. De mest kendte grupperinger er:
IF (internally flawless) : Lup ren, ingen indeslutningerFL (flawless): Lup ren, ingen indeslutningerVVS ( very, very small inclusions): Meget, meget små indeslutningerVS (very small inclusions) : Meget små indeslutningerSI (small inclusions): Små uklarhedderP (piqué): Uklarheder, synlige for det blotte øje.
CARAT / vægt
Når man snakker om diamantens størrelse er det egentlig dens vægt man
snakker om. Vægtenheden hedder carat: 1,00 carat = 0,20 gr. = 100
point. Diamanten vejes på en speciel vægt med et lufttomt rum
Ordet
Carat stammer fra et træ der kaldes carattræ, som voksede nær minerne i
Sydafrika. Dette træs frø vejer nøjagtig 0,20 gram og blev brugt som
vægtenhed.